Blomsterne

Så kom dagen, hvor vi tog honningrammerne ind – ialt 66 rammer til slyngning og 6 tavler med tavlehonning, hvor bierne selv har bygget al voksen.

Når vi tager honningen starter vi forberedelser til vinteren. Yngellejet reduceres til 12 rammer, og den første fodring med sukkervand starter. Bierne omdanner sukkervandet til honning, som de lever af gennem vi vinteren.

Der var travlhed for både Henrik og jeg samt bierne. Vi børstede bierne væk fra tavlerne, mens de lystigt fløj retur og forsøgte at redde lidt af deres honning retur. En uretfærdig kamp….

Heldigvis kom der lidt ro over tropperne igen, da vi efter endt fratagning gav dem sukkervand. Nu laver de så det om til honning, som de lever af over vinteren. Og ved at fodre dem nu, giver vi dronningen en tro på, at der stadig bæres nektar ind. Dermed fortsætter hun æglægningen ind i september, så vi kan få gode vinterbier. De komme ikke ud at flyve som bierne i løbet af sommeren, da det bliver for koldt for dem. Derfor kan de leve hele vinteren og passe på yngel og dronning. Se det er sammenhold!

Der er trangt i stadet, når honningmagasinerne er taget fra og yngellejet er reduceret fra 18 til 12 rammer.

Read more

Hyldeblomst omkring Midsommer er lige så fast en tradition som bål og sang. Den skønne duft og smag af hjemmelavet saft kan fortrænge selv de mørkeste tanker i januar – og resten af året.

Jeg laver hvert år 4-5 liter og i mange år har jeg blot kasseret blomster og citrus, når saften var færdig og siet. Men de sidste par år har jeg opdaget et yderst delikat restprodukt – hyldeblomstlikør!

Tag blomsterne, du har siet fra, læg dem i en stor skål og hæld 1-2 flasker vodka over. Læg låg på skålen, stil den køligt og glem den et par måneder eller mere. Når du ikke kan vente længere, sier du blomster og citrus fra og vupti – den dejligste hyldeblomstlikør kan nydes afkølet.

Read more