Køkkenet

Propolis er nu skrabt af rammer og dronningegitter og lagt i finsprit, hvor det langsomt opløses. Om 3-4 uger sier vi alkoholen og laver årets propolissnaps.

  • 2 spsk propolis opløst i finsprit
  • 4 spsk honning
  • 1 flaske snaps eller vodka

Blandes og gemmes en måneds tid, hvorefter den nydes afkølet efter behov.Smagen er dejlig rund og afstemt med blomster, honning og propolis i en skøn forening. Og så kurerer et glas hurtigt en forkølelse.

Read more

Hyldeblomst omkring Midsommer er lige så fast en tradition som bål og sang. Den skønne duft og smag af hjemmelavet saft kan fortrænge selv de mørkeste tanker i januar – og resten af året.

Jeg laver hvert år 4-5 liter og i mange år har jeg blot kasseret blomster og citrus, når saften var færdig og siet. Men de sidste par år har jeg opdaget et yderst delikat restprodukt – hyldeblomstlikør!

Tag blomsterne, du har siet fra, læg dem i en stor skål og hæld 1-2 flasker vodka over. Læg låg på skålen, stil den køligt og glem den et par måneder eller mere. Når du ikke kan vente længere, sier du blomster og citrus fra og vupti – den dejligste hyldeblomstlikør kan nydes afkølet.

Read more