juni 2018

IMG_0341

Så er årets første sværm hentet ned fra 4-5 meter højt træ. Der måtte saves, rystes og svedes gevaldigt, inden de faldt ned i papkassen og accepterede den som et bedre midlertidigt sted end grenen.

Sværmen blev hentet i en have bag ved Armandos på Brogårdsvej hos Christine og Anders, som begge hjalp med at få sværmen ned. Tak for hjælpen, kaffe og den kolde øl – det var altsammen tiltrængt.

Vi kørte straks hjem og slog sværmen ud på et lagen foran et nyt opstablingsstade, og vi vandrede lystigt mod indgangen. Og videoen herunder ser man virkelig, at en bisværm er ikke en masse små individer – det er én stor organisme. Faktisk minder de lidt om hungrige tilbudsjægere en tidlig mandag januarmorgen foran døren til Magasin du Nord.

Bisværm

Om et par dage tjekker jeg familien og giver oxalsyre-behandling (lusekur for bier), så et eventuelt højt tryk af Varroa-mider kan komme ned. Mon ikke dette stade fremover vil hedde Armandos og dronningen lyde navnet Dronning Amanda?

IMG_0334

Når man kører hjem med en bisværm i en papkasse på bagsædet, så beholder man bidragten på. Der er ingen grund til at risikere, de rømmer papkassen og begynder at sværme i bilen. Det gav et par mærkelige blikke fra forbipasserende bilister. Og gad vide, om bislør er omfattet af burkaforbudet?

Read more